Brændstoftillæg

De stigende priser på brændstof har stor betydning for omkostningerne hos Nokas.

I de prisjusteringer, Nokas har gennemført over de sidste måneder, havde vi indregnet en vis stigning på brændstof som følge af de stigende priser henover 2021. Vi tog imidlertid ikke højde for stigningen i 2022, da vi forventede, at priserne ville falde til et mere normalt niveau igen.

Nu er vi blevet overhalet af virkeligheden, hvor yderligere prisstigninger på brændstof og rygtet om endnu større stigninger fremover har gjort det nødvendigt for Nokas at se på, hvordan vi kan få dækket en del af den ekstra omkostning, som vi har lige nu, og som potentielt kan blive markant større.

Vi indfører derfor derfor et brændstoftillæg, som vil blive påført, så længe priserne (officielle priser på Circlek.dk) på diesel (miles Diesel B7) er over 13,50 kr, således at vi opkræver et tillæg på 1,70 kr. pr. afhentning/stop for hver krone, de officielle dieselpriser overstiger over 13,50 kr.

Nokas udfører prisberegning en gang om ugen (tirsdag) og offentliggør denne her på vores hjemmeside, så vi derved er helt transparente omkring, hvad vores brændstoftillæg er aktuelt og hvad det er baseret på. Det månedlige brændstofstillæg vil det blive beregnet som et simpelt gennemsnit af de offentliggjorte priser pr. uge.

Nokas vil opkræve brændstoftillægget for fremtidige afhentninger pr. den 1. maj 2022.

Brændstoftillægget bortfalder igen, så snart vi igen ser dieselpriser på eller under 13,50 kr/liter.

Brændstofprisen er pr. 28. april  14,99 kr. (fra CircleK's hjemmeside) og brændstoftillægget ville derfor være 2,53 kr. pr. afhentning i uge 17.