Heine Wang og Pål Wang er blevet tildelt fortjenstmedalje

Nokas’ koncernchef Heine Wang og koncerndirektør Pål Wang er blevet tildelt fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste. Medaljen er en unik udmærkelse i Norge med lange traditioner helt tilbage til 1888.

Bestyrelsesformand Terje Rogne, som stod for overrækkelsen, udtaler:

- I Nokas har vi en arbejdskultur, der sætter fokus på tilhørsforhold, loyalitet og arbejdsglæde.

For Heine og Pål har det at arbejde i Nokas, tidligere Vakt Service, gennem 30 år været mere end et job, det har været en meget stor del af deres liv. De startede sammen med en 3. person firmaet Vaktservice i Norge for 30 års siden, og det er derfor helt på sin plads, at de nu modtager en velfortjent udmærkelse for lang og tro tjeneste.

I opstarten varetog Heine og Pål selv de fleste opgaver i Vakt Service, herunder salg, økonomi, rengøring og ikke mindst vagtservice. I dag leder de en virksomhed med ca. 9000 ansatte og Nokas har opnået en solid position i den skandinaviske sikkerhedsbranche.

- Der har nok været mange små og store udfordringer op igennem årene, så intet kan vel være mere tilfredsstillende for dem end at se, at de er lykkedes med at skabe en ledende, nordisk sikkerhedskoncern i løbet af disse 30 år, sagde Terje Rogne og fortsatte:

- Siden 1987 har de begge bidraget med engagement og en stor indsats. Vi har altid kunnet stole på dem. De har gentagne gange vist stor handlekraft ved at sikre virksomhedens vækst og tryghed, og gennem mange opkøb har de udøvet stor samarbejdsvilje. Det er følgelig ikke så mærkeligt, at  netop Engagement, Handlekraft, Samarbejde og Pålidelighed er koncernens kerneværdier. Vi gratulerer med vel gennemførte 30 år og vil gerne overrække dem Norges fortjenstmedalje for lang og tro tjeneste.

Medaljen tildeles af ”Det Kongelige Selskap for Norges Vel”, og er en påskønnelse til medarbejdere med mindst 30 års ansættelse hos samme arbejdsgiver.

På billedet ses: (f.v): Pål Wang, Heine Wang og Terje Rogne