Nokas Danmark

Nokas er Danmarks førende leverandør af løsninger inden for kontanthåndtering, værditransport og hæveautomater. Vi sikrer effektive og trygge processer til behandling, kontrol og distribution af både danske og udenlandske kontanter.

Nokas udfører en væsentlig samfundskritisk opgave. Vi medvirker til, at Danmark kan opretholde en robust infrastruktur for betaling med kontanter - både til hverdag, til fest og i krisesituationer.

Banker, erhvervskunder og forbrugere skal til enhver tid have de kontanter, de har brug for. De digitalt udsatte har vanskeligt ved digitale løsninger, de unge benytter kontanter for at have overblik over økonomien og ved kritiske nedbrud, strømsvigt eller hacking fungerer kontanter som et sikkert beredskab. Kontanter er det sikkerhedsnet, der gør os modstandsdygtige – også, hvis cyberkriminelle lykkes med at lamme vores digitale betalingsinfrastruktur. 

Certificeret sikkerhed og tillid

Hos Nokas vægter vi sikkerhed og tillid højt. Vi er certificeret efter den danske standard DS 3999, som dokumenterer vores kvalifikationer til sikker kontanthåndtering for virksomheder og banker. Certificeringen er desuden en forudsætning for at fungere som depot for Nationalbanken.

Derudover har Nokas Værdihåndtering A/S licens som betalingsinstitut fra Finanstilsynet. Vi overholder betalingslovens krav til håndtering af kundemidler og efterlever hvidvasklovens regler, hvilket giver vores kunder sikkerhed for, at deres midler behandles forsvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Sammenhængende og landsdækkende service

Vi tilbyder en helhedsorienteret service, der omfatter transport, opbevaring og optælling af kontanter. Vores løsninger inkluderer også regelmæssig ægtheds- og kvalitetskontrol af sedler og mønter samt hurtig indsættelse af pengene på kundens konto.

Gennem vores landsdækkende KONTANTEN-koncept og Nokas Hæveautomater sikrer vi nem adgang til kontantservice i hele Danmark. Her kan både hævninger og indbetalinger foregå hurtigt og sikkert, så vores kunder kan fokusere på deres kerneforretning.

Kompetente medarbejdere og fortsat udvikling

Vores kunders tilfredshed er altafgørende. Derfor investerer vi i dygtige medarbejdere, der kan skabe stærke relationer og levere førsteklasses service. Vi værdsætter diversitet og udnytter vores medarbejderes forskellige baggrunde til at realisere ambitiøse mål for optimering og udvikling.

Med omfattende erfaring inden for bank- og finansbranchen gør vi værdioverførsel mellem fysiske og elektroniske værdier enkel, sikker og effektiv. Denne kernekompetence sikrer vores position som markedets foretrukne samarbejdspartner og danner grundlaget for den fortsatte udvikling af vores vision om at blive en førende europæisk betalingsudbyder.

Vi vil bygge videre på vores erfaring og betroede rolle for at tilbyde mere integrerede tjenester. Vi stræber efter at bygge bro mellem kontanter og digitale betalinger – effektivt og sikkert.