Hvordan opretter jeg en aftale?

For at oprette en aftale skal du udfylde kundeoprettelsen på vores hjemmeside. Du finder den på https://nokas.dk/produkter/indbetalingsservice/ under ”Tilmelding ny kunde”.

Inden du påbegynder din kundeoprettelse ved Nokas må følgende være på plads:

Virksomheden skal have et CVR-nummer

Som led i vores kundekendskabsprocedure, benytter vi opslag i virk.dk via CVR-nummer. Det gør vi dels for at verificere oplysninger og dels for at få et bedre indblik i virksomhedens struktur og ejerforhold.

Aftalen skal signeres med Nem-ID tilknyttet CVR nummer også kaldet Medarbejder Nem-ID. Det er ikke muligt at benytte et privat Nem-ID til signering.

For at sikre, at den der signerer aftalen har lov til at gøre det på virksomhedens vegne, er det et krav i Nokas’ politik og systemer, at det Nem-ID der benyttes er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer

Du kan bestille et Medarbejder Nem-ID hos Nets.

Ét CVR nummer pr. aftale.

Du har mulighed for at tilknytte flere lokationer pr. aftale, så er din virksomhed en kæde af flere lokationer under samme CVR-nummer, kan du tilknytte disse på aftalen.

Mobiltelefon og 2-faktor log-in

Vores kundeportal, der skal benyttes til indbetalingsløsningen, benytter 2-faktor log-in. Det er derfor nødvendigt at alle lokationer der er tilknyttet aftalen, har en mobiltelefon til rådighed.

Der sendes One Time SMS-Code til det tilknyttede mobilnummer ved hvert log-on.

Den forventede leveringstid på aftalen er op mod 3 uger.